"Slyk Kloster" ruin

Slyk Klosters Historie.
Slyk kloster er en nyopført klosterruin, men med historie gemt i stenene. Klosteret er opført efter mål og beregninger fra Testrupgaard kloster. Her er Knud "Flamingo" Christensen opvokset, hvor han som barn legede i ruinerne uden at vide, at han legede på Danmarks historie. Som voksen syntes Knud Christensen, at historien omkring Testrupgaard Kloster var så spændende, at han besluttede at opføre en kopi i sin egen naturpark.

Under hele forløbet har det været meget vigtigt for Knud, at der stadigvæk var historie at finde i murene i det nyopførte kloster. Ruinen består derfor blandt andet af 100 ton granit, som har været sokkel på en fynsk herregård, flere ton munkesten, som har været brugt i gamle huse og ejendomme i området. Også i navnet Slyk er der historie. Slyk er en gammel stedbetegnelse for området, som kan dateres helt tilbage til 1700 tallet.

Klostret blev indviet 25. maj 2011 af Oldermand Jens Otto Nystrup fra Maren´s Vennelaug. Lauget vil fremover holder deres årlige sommermøde i Flamingo Naturpark. I løbet af sommeren 2011 vil man etablere en urtehave med gamle lægeurter omkring klostret.